Dynamisk psykoterapi |Varde/Esbjerg Vejle/Horsens |
kan hjælpe dig til at:
- fokusere på din personlige udvikling og vækst,
- blive bedre til at stå ved dig selv overfor andre – privat og på arbejde!
- slippe af med angst, nedtrykthed, sceneskræk eller eksamensangst
- blive i stand til at håndtere stress
- få det bedre med dig selv og dine nærmeste
- bryde gamle handlemønstre? – farvel til usunde vaner
- løfte dit selvværd. Leve her og nu!
- forstå hvorfor du nogle gange reagerer uhensigtsmæssigt – og kunne ændre det!
Hvorfor kan
Dynamisk psykoterapi
hjælpe:
Mange af os oplever, at vi ikke synes, at vi kommer videre i vores liv, selvom vi har ønsket eller enddog arbejdet hårdt for en ændring.
Den generelle tendens er i dag, at vi kan forandre vores liv ved at forandre vores tanker. “Vi skal beslutte os for noget, så skal vi nok opnå det”, “vi skal bare tænke positivt, så går det altsammen”.
Det er også rigtig godt at kunne ændre sin tankegang, men al erfaring viser, at det ikke er nok eller tilstrækkeligt. Ofte skyldes det, at vi ikke er i kontakt med vores følelser. Vores følelser har meget stor ubevidst indflydelse på vores tanker. Er vores følelser dybest set imod vores nye tanker sker der oftest ingen ændringer!
En del af de populære terapiformer og coaching bygger desværre alene på, at vi skal ændre vores tanker, og udelader følelserne. Så bliver forandringerne desværre ofte meget kortvarige.
Dynamisk psykoterapi integrerer følelser og tanker
Dynamisk psykoterapi bygger på en række af de kendte terapiformer men integrerer tanker og følelser. Psykodynamisk psykoterapi og intensiv dynamisk korttids psykoterapi er væsentlige elementer i dynamisk psykoterapi.
Vores følelser er en del af vores biologi og er derfor lige så lidt til diskussion som f.eks. det at trække vejret eller at være tørstig. Vores følelser bliver imidlertid overset allerede fra den tidlige barndom, og vi lærer ikke at stole på dem, og vi lægger efterhånden selv ikke mærke til dem længere.
For at komme til at føle os fri i vores eget liv, er vi nød til at komme i kontakt med vores følelser, det være sig både vrede, sorg og glæde. Det betyder ikke, at vi altid skal reagere umiddelbart på vores følelser, men vi skal kende dem og vide, hvad de fortæller os i alle livets situationer.
Alt for ofte tror vi, at vi kan mærke vores følelser, f.eks.vrede, men oftest er vores forsvars-mekanismer der viser sig. At smække med døren, at råbe højt af den anden, at gå sin vej eller at smide med tingene er forsvarsmekanismer mod at mærke ens ægte følelse af vrede!
Andre gange lægger vi låg på vores følelser og benægter dem. Det kan betyde, at vi bliver deprimerede, får fysiske symptomer eller kommer til at lide af angst eller fobier. Alene for at undgå at mærke de bagvedliggende følelser.
Ved dynamisk psykoterapi vil vi gerne genetablere kontakten til følelserne, som kompasset eller GPS’en i vores liv.
|